Forandringer på klinikken – men jeg (Mie) er her stadig og fortsætter i fuldt trav

Klinikken er blevet ændret under Corona-nedlukningen, som flere nok allerede har bemærket.
Vi har sagt farvel til Tanja, som vi takker for hendes indsats under opbygningen af Appia Klinikken og vi har sagt farvel til Lily efter hendes projektansættelse. Vi håber for dem begge, at de finder nye veje hvor de kan bruge deres viden og erfaringer.

Vi har sagt velkommen til Annika og Sabina der er ansat som sekretærer og personlige assistenter og vil være dem I møder når I kommer, ringer eller skriver til os.
Annika har mange års erfaring med administration, logistik og organisering af politikere og deres arbejde.
Sabina har mange års erfaring med salg og indkøb samt bæredygtighed.

Til august vil vi også sige velkommen til Anders der er ansat som administrationschef. Anders kommer fra en stilling i Gladsaxe kommune og vil være den der arbejder bag os med at forhandle aftaler på plads med kommuner og lignende.

Vi har ændret vores fakturering så den bliver mere korrekt og gennemskuelig, men det betyder at regningerne der sendes ud, ser anderledes ud end de plejer, bl.a. fordi vi nu har allieret os med Beierholm revision. Hvis der er spørgsmål til regningerne, vil vi med glæde besvare dem.

Vi arbejder på at ændre den måde vi er i kontakt med jer på, så det meste foregår gennem vores klientportal på hjemmesiden, der stadig hedder:
www.appia-klinikken.dk
Der vil I kunne bestille medicin og skrive til os, og vi kan sende jer svar og skrivelser, hvor det vil være datamæssigt sikkert.

Jeg ved godt at flere af jer har været med gennem mange forandringer gennem årene, men jeg håber I holder til det endnu en gang. Jeg lover at det bliver nemmere i løbet af efteråret, som alle ansatte kommer på plads og jeg er stadig klar til at tage imod og søge at afhjælpe de vanskeligheder I eller jeres børn støder på.

Tak for jeres tålmodighed

Venligste hilsner
Mie